Sundhed er en proces, ikke et mål
Vi har en stadigt stigende forekomst af overvægt og af en række sygdomme, og den gennemsnitlige levealder er ikke steget i lang tid i Danmark. Samtidig har vi et stigende antal personer, der oplever presset for at tabe sig eller blive “sundere” som en negativt påvirkning i deres liv, der i virkeligheden berøver dem livskvalitet og bidrager til dårligt kropsbillede, kropsdysmorfi, forstyrret adfærd og forstyrrede tanker om træning og kost og ultimativt dårlig psykologisk trivsel.
Det er altså et kompliceret område, der drives af en interesse i at fremme sundhed – hvordan man nu end forstår sundhed – men som i værste fald kan påvirke modtagerne negativt.
Det er fristende, når man taler om sundhed eller kropsvægt, at sætte det ind i en ramme af, hvordan man kan forbedre det. Man kan nemlig risikere, at det i sig selv bliver til et statushierarki, hvor noget er forkert og noget andet er rigtigt.
Det er en udfordring for dem, der påvirkes negativt af denne form for kommunikation. De er fra starten udsatte og derfor også dem, der ellers ville have størst gavn af at få hjælp. Modsat dem, der grundlæggende har en naturlig og succesfuld sundhedsadfærd.
Fitness og sundhedsadfærd som socialt statushierarki
Der er ingen tvivl om, at fitness og sundhedsadfærd er blevet til identitetsmarkører, der har værdi som statusmarkører i sociale hierarkier. Det er en dynamik, der viser sig allerede hos børn. Det intensiverer individet til at optimere på disse markører for at ascendere i hierarkierne. Man vil forsøge at tabe sig, træne mere, kontrollere sin kost for at være mere “rigtig”.
Problemet er bare, man let kan tabe sin autonomi i den proces, da det jo er en udefra kommende værdi, man internaliserer. Det er derfor hensigtsmæssigt at arbejde med sundhedsadfærden som en proces og ikke et mål i sig selv, hvis man vil bidrage konstruktivt til en adfærdsændring.
Flere oplæg
Download opgaver til din undervisning
Det er gratis . Rigtig god fornøjelse.