tema 1: Bevægelse – Didaktik
Didaktiske principper for bevægelse i skolen
Annemari Munk Svendsens
Her præsenteres fire didaktiske greb for bevægelse i undervisningen, som danner basis for BEVÆG DIG KLOG. De didaktiske greb er baseret på den viden, der eksisterer om kvalitet i idrætsundervisningen (se bl.a. Madsen og Svendsen, 2022). De er her tilpasset, så de kan anvendes, når der laves bevægelsesaktiviteter i skolens øvrige undervisning.
Vær bevidst om formålet
I Bevægelse i skolen – hvorfor? beskriver vi, hvordan bevægelse kan have forskellige vigtige formål i undervisningen, fx sundhed, læring, trivsel, relationer. For at aktiviteten skal lykkes, er det væsentligt at gøre sig klart, hvad det primære formål med bevægelsesaktiviteten er.
Hvis det vigtigste formål er, at eleverne lærer om verber, så skal det faglige indhold og ikke selve bevægelsesaktiviteten være i fokus, fx ved at eleverne skal finde verber på en række sedler, der er lagt ud i skolegården. Hvis formålet er at styrke det sociale samvær mellem eleverne, så er det faglige mindre vigtigt, og det væsentlige i aktiviteten bliver, at eleverne kommunikerer og samarbejder om opgaven, fx ved at eleverne skal samle bogstaver og i mindre grupper sætte dem sammen til ord. Hvis velvære, trivsel eller pause er formålet, så er det måske mere en kort og sjov brain-break, der skal igangsættes, fx en balanceøvelse, en koordinationsøvelse eller en lille parvis motorik-klappe-leg.
Skab tryghed og hav fokus på relationer og trivsel
Det er væsentligt at få skabt tryghed omkring bevægelsesaktiviteterne. Noget af det, der står klart fra forskningen i idrætsundervisning, er, at faget potentielt kan medvirke til at skabe en øget polarisering mellem idrætsstærke og idrætsuvante børn, hvis aktiviteterne har for meget fokus på færdigheder og konkurrence (se bl.a. Munk og Seelen, 2012).
Nogle elever er måske uvante med at bevæge sig, de har dårlige erfaringer fra frikvarterer eller idrætstimer. De kan føle sig ekskluderede, hvis de fx mangler motoriske eller relationelle kompetencer i forhold til at indgå i bevægelsesaktiviteter.
På den led kan det være uhensigtsmæssigt at lave et brain-break, hvor eleverne blot bedes løbe en tur rundt i skolegården. Eleverne vil hurtigt gøre det til en konkurrence, og nogle vil falde fra, fordi de ikke kan følge med og får måske en oplevelse af nederlag eller utilstrækkelighed.
I stedet kan man bede eleverne om at gå sammen to og to og få dem til at hjælpe hinanden rundt i skolegården, hvor de skal finde tre forhindringer, som de sammen skal bevæge sig over og tre forhindringer, som de sammen skal bevæge sig under. Her styrkes samarbejdsevner, kreativitet og motorik samtidig med, at pulsen kommer op (og der arbejdes med forholdsord).
Det kan desuden være hensigtsmæssigt at overveje, hvordan eleverne skal danne par eller grupper, og hvordan aktiviteten starter og slutter (se punkt 4).
Brug eksperimenterende tilgange i bevægelsesaktiviteten
Som det ses ovenfor, er det vigtigt at tilrettelægge undervisningen, så også de idrætsuvante inkluderes. At arbejde eksperimenterende kan være en vej til dette.
Når man arbejder med eksperimenterende tilgange til bevægelse, betyder det kort fortalt, at selve bevægelsesaktiviteten kan løses på flere forskellige måder. Det indebærer, at selvom der sagtens kan være fokus på, om det faglige indhold er forstået og anvendes rigtigt eller forkert, fokuseres der ikke på rigtigt eller forkert i selve bevægelsesaktiviteten.
Hvis eleven fx skal bruge kroppen til at undersøge begrebet spejling i matematik, kan spejlingen måske både gøres stående, liggende eller siddende. Der er altså flere forskellige løsningsmuligheder på det kropslige-bevægelsesmæssige niveau, mens begrebet om spejling er i centrum og fortsat kræver en faglig forståelse. Fokus er altså på læringen af det faglige indhold, og kroppen bruges som adgang til at arbejde med dette.
At arbejde eksperimenterende betyder også, at der ikke er involveret konkurrence eller tab/vind-koder i aktiviteten, men at fokus er på engagement, fordybelse og deltagelse.
Reducer kompleksitet, undgå mange regler
Bevægelsesaktiviteter skaber naturligvis kaos i læringsrummet. Det er en forudsætning, som må accepteres (se også Bevægelse i skolen – hvordan?), men man kan afhjælpe lidt af det kaotiske ved at gøre aktiviteterne enkle. Her kan et pejlemærke være at undgå aktiviteter med meget komplekse regler. Lav også gerne øvelserne flere gange.
Skab klare rammer, og hvis I ikke allerede har det i klassen, så indfør gerne et fælles sprog eller tegn, så eleverne ved, hvornår de skal stoppe og lytte. Det kan fx være at række armene over hovedet eller lave kaninører, som eleverne så efterligner. Dermed kan der hurtigt skabes ro.
Lav også tydelige afgrænsninger af tid og rum, og brug gerne tydelige rekvisitter som kegler, trøjer eller farvede ærteposer, ringe og bolde (Bentholm, 2022). Det er samtidig væsentligt at acceptere en vis grad af kaos, som beskrevet i Bevægelse i skolen – hvordan?
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der naturligvis er forskel på at være lærer i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. De foreslåede didaktiske principper kan og skal tilpasses både klassen og klassetrinnet og formålet vægtes herefter.
I BEVÆG DIG KLOG er opgaver og øvelser tilpasset de tre trin i en spiralisk progression.
Litteratur
Bentholm, A. (2022). ”At sikre inkluderende læringsmiljøer i idrætsundervisningen”. I Madsen, K. L. og Svendsen, A. M. (red). Fagdidaktik i idræt, s. 117-137. Frydenlund.
Madsen, K. L. og Svendsen, A. M. (2022). Fagdidaktik i idræt. Frydenlund.
Munk, M., & Seelen, J. V. (2012). Status på idrætsfaget 2011. UC Syd, Kosmos.
Munk, M., & Agergaard, S. (2015). The Processes of Inclusion and Exclusion in Physical Education:
A Social-Relational Perspective. Social Inclusion, 3(3), 67–81.
Flere oplæg
Download opgaver til din undervisning
Det er gratis . Rigtig god fornøjelse.