Introduktion
Bevægelse i skolen - hvorfor?
Annemari Munk Svendsens
Der er mange gode grunde til, at børn skal bevæge sig i løbet af skoledagen. Argumenterne for at indføre 45 minutters bevægelse i forbindelse med reformen i 2013 var bl.a., at eleverne skulle opleve en afvekslende skoledag, at bevægelse skulle understøtte elevernes faglige læring samt, at bevægelse skulle bidrage til deres trivsel og sundhed. Her ses der nærmere på de vigtigste argumenter.
Bevægelse fremmer læring
Først og fremmest er der forskning, der dokumenterer en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring (Pedersen et al., 2016; Lundby-Jensen, 2018). Ofte ses der på sammenhængen mellem fysisk aktivitet og kognitive parametre som hukommelse, opmærksomhed og evne til at løse problemer. Det er i særlig grad undersøgt og påvist, hvordan akut fysisk aktivitet umiddelbart før en læringssituation kan fremme elevernes læring. Samtidig viser flere studier dog også, at et generelt godt kondital synes at påvirke elevernes kognitive evner positivt (Lundby-Jensen, 2018).
Lige så væsentligt og interessant er det at påpege, at der også er påvist en sammenhæng mellem elevernes motoriske evner og deres præstation i kognitive tests (Lundby-Jensen, 2018). Det betyder, at der i bevægelsesaktiviteterne ikke kun skal være fokus på høj puls, men også på, hvordan aktiviteterne understøtter elevernes motoriske udvikling.
I forhold til BEVÆG DIG KLOG er det først og fremmest relevant at se på betydningen af at integrere bevægelse i og med det faglige indhold. Denne tilgang til bevægelse i skolen baserer sig på den grundlæggende tanke, at læring opstår i en helhed mellem hjerne, krop og omverden, og at elevernes kroppe derfor er centrale i deres læreproces (Fredens, 2018).
Hvordan krop og fagligt indhold kan integreres, har man bl.a. undersøgt, udviklet og afprøvet i projektet iMOOVE. Det har resulteret i en oversigt over en række handlinger, som kan bruges til at integrere bevægelse med det faglige indhold, nemlig at mime, at gestikulere, at dramatisere, at forme, at imitere og at sanse (Madsen, 2018). De lærere, der bruger en sådan handlingsorienteret tilgang, oplever, at eleverne er mere engagerede, og at der er mere liv i klasselokalet (Madsen og Aggerholm, 2020).
Bevægelse fremmer sundhed og trivsel
Bevægelse har således tydeligvis en positiv effekt på elevernes læring, men bevægelse har også mange andre positive effekter. Varierede undervisningsformer skaber generelt motivation og bidrager til elevernes engagement (Jørgensen, 2018). Det er ligeledes dokumenteret, at bevægelse fremmer elevernes fysiske sundhed i form af bl.a. forbedret kredsløb, muskel- og knoglestyrke og forebyggelse af fedme (Larsen, Krustrup og Wedderkopf, 2018).
Ligeledes kan bevægelsesaktiviteterne – hvis de tilrettelægges herefter – bidrage til at fremme elevernes trivsel, mentale sundhed og sociale relationer (Ommundsen, 2018; Pedersen, 2016). Her er et vigtigt pejlemærke, at der skal være fokus på mestring, positive sociale relationer og medbestemmelse (Pedersen et al., 2016). Det er også særligt vigtigt at være opmærksom på, hvordan de sociale relationer orkestreres, så der skabes et trygt og inkluderende læringsmiljø (mere om dette i Didaktiske principper for bevægelse i skolen).
Kroppen er med i undervisningslokalet
Bevægelse er et væsentligt grundelement i at lave god undervisning og god skole. Eleverne hænger ikke kroppen nede i garderoben, når de kommer om morgen. De har den med sig ind i lokalet. Den skal bruges, og eleverne skal ikke kun sidde stille, lytte, reflektere, tale og diskutere. De skal gøre noget. Kroppen kalder også på dem, når de er trætte, sultne eller rastløse, og den er fundamental for deres trivsel, relationsdannelser og sociale organisering – og dermed også for deres læring.
Derfor er det ikke noget andet eller noget nyt at bede eleverne om at rejse sig og gøre noget med kroppen. Det er sådan set bare det, der er allermest naturligt. Bevægelse understøtter altså mange af skolens opgaver, og bevægelsesaktiviteter kan også understøtte skolens generelle dannelsesmæssige formål. Bevægelse skaber rammer for fordybelse, virkelyst og engagement, understøtter alsidig udvikling og elevernes opdragelse til deltagelse og medansvar. Derfor ser vi i BEVÆG DIG KLOG også bevægelse som noget mere end en add-on til den traditionelle undervisning.
Litteratur
Pedersen m.fl. (2016). Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. Vidensråd for Forebyggelse.
Lundby-Jensen, J. (2018). ”Hvad kan vi lære af den neurovidenskabelige tilgang til bevægelse, kognitive funktioner og læring?” I Jensen, J-O., Jørgensen, H. T. og Volshøj, E. (red). Motion og bevægelse i skolen, s. 17-38. Hans Reitzels Forlag.
Ommundsen, Y. (2018). ”Motion og bevægelsesbetydning for elevernes psykosociale sundhed, trivsel pg velvære” i Jensen, J-O., Jørgensen, H. T. og Volshøj, E. (red). Motion og bevægelse i skolen, s. 70-96. Hans Reitzels Forlag.
Larsen, M. N. Krustrup, P. og Wedderkopf, N. (2018). ”Fysisk aktivitet og sundhed” I Jensen, J-O., Jørgensen, H. T. og Volshøj, E. (red). Motion og bevægelse i skolen, s. 97-115. Hans Reitzels Forlag.
Madsen, K. L. 2018. Hvad du har i benene, må du også have i hovedet. KvAN, 112 (38), 49-61.
Madsen, K. L. og Aggerholm, K. (2020). ”Den følelse kan jeg ikke skabe, hvis jeg bare står og fortæller” – Lærernes erfaringer med en handlingsorienteret tilgang til bevægelse i folkeskolen. Forskning og forandring, 3(1), 132-152.
Jørgensen, H. T. (2018). ””Bevægelse er når eleverne ikke sidder på en stol” – om læreres forståelse af motion og bevægelse i undervisningen”. I Jensen, J-O., Jørgensen, H. T. og Volshøj, E. (red). Motion og bevægelse i skolen, s. 117-134. Hans Reitzels Forlag.
Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest. Hans Reitzels Forlag.
Flere oplæg
Download opgaver til din undervisning
Det er gratis . Rigtig god fornøjelse.