tema 1: Bevægelse – didaktik
Bevægelse i skolen - hvordan?
Annemari Munk Svendsens
Eleverne er i løbet af ugen aktive i idrætsfaget og i frikvarteret. Men bevægelse kan også indgå i undervisningen på mange måder, og der er lavet mange forslag til, hvordan dette kan understøttes.
Jørgensen (2018) peger på, at lærere generelt har fire forståelser af, hvordan og hvornår bevægelse kan og skal integreres i undervisningen:
- Som pause: Det kan f.eks. være i form af små brain-breaks.
- Som integration: Her kropsliggør eleverne indholdet, som beskrevet i Bevægelse i skolen – hvorfor?
- Som kombination: Her er bevægelsesaktiviteten og indholdet ikke direkte koblet, men foregår samtidig. Det kunne fx være et stjerneløb, hvor der samles bogstaver, der bagefter pusles sammen til et ord.
- Som implicit del af en undervisningsaktivitet: Her bevæger eleverne sig som en naturlig og implicit del af undervisningen, fx når bevæger sig rundt i et fysiklokale eller hen til en anden lokalitet.
(Jørgensen, 2018)
Bevægelse kan integreres på alle fire måder afhængigt af, hvad der giver mening i konteksten og for den enkelte lærer. I dette materiale har vi fokus på bevægelse integreret i den faglige undervisning.
Tid og rum er udfordringer
Det er klart, at der vil være en række udfordringer i forhold til at integrere bevægelse i den daglige undervisning. Fx peger lærere på, at især tid er en afgørende barriere for at integrere bevægelse i undervisningen (Christensen og Høj, 2018; Jørgensen og Troelsen, 2017). Det kræver nemlig tid at hente den rette viden og forberede aktiviteterne, men det tager også tid i undervisningen at forklare en aktivitet, afvikle den og få klasserummet til ro igen. Her kan ideer og inspiration, som vi bl.a. giver i dette materiale, afhjælpe og gøre forberedelsen nemmere.
Rummet, herunder hvordan læringsrummet er organiseret eller placeret, kan også være en barriere for at integrere bevægelse i undervisningen (Jørgensen og Troelsen, 2017). Kan stole og borde flyttes, hvordan er de placeret, kan eleverne stå op, er man tæt på gode udearealer eller dejlige indendørsarealer, hvor man ikke forstyrrer andre, er der redskaber til rådighed?
På de fleste skoler er der gode muligheder, og ellers kan man ofte knibe en lille motorik-aktivitet ind, hvor eleverne står på eller ved siden af en stol, eller eleverne kan bevæge sig ud i udemiljøet. Det kan også være, at der er brug for lidt justeringer af undervisningslokalet eller indkøb af mindre rekvisitter (hulahopringe, ærteposer, kegler, bolde etc.).
At håndtere kaos
Mange lærere nævner, at det kan virke uoverskueligt at håndtere det kaos, der naturligt opstår, når man ændrer undervisningsformen (Madsen og Aggerholm, 2020; Jørgensen og Troelsen, 2017). Nogle elever har måske ikke forstået aktiviteten, nogle bliver utrygge, eller der opstår diskussioner om, hvem der skal være sammen med hvem. Rekvisitter kan også skabe støj, og det kræver kompetencer i kaoshåndtering at få alle til at høre efter igen efter øvelsen.
Et godt råd er at se det positivt. Bevægelse understøtter mange ting, også den sociale og mentale trivsel, jf. Bevægelse i skolen – hvorfor?, og de fleste lærere vil nok også opleve, at eleverne bliver mere parate til læring, når de lige har været oppe fra stolen. Selv om det tager lidt tid og kan udløse kaos og konflikter, er det altså ikke spild af tid. I kaosset foregår også læring. Se også Didaktiske principper for bevægelse i skolen.
Elever med særlige udfordringer
Endelig kan der være et hensyn til elever med særlige udfordringer eller nedsat funktionsevne. Her er det vigtigt at tænke over, hvordan aktiviteten formidles og fx inddrage visuelle eller kropslige forklaringer. Ligeledes bliver hold- eller pardannelsesprocesser særligt vigtige, og det kan være nødvendigt at inddrage særlige socialpædagogiske støtteredskaber (Bentholm, 2022).
Der er således en række forskellige tilgange til at arbejde med bevægelse i skolen. Ligeledes er der en række naturlige barrierer, som må søges imødekommet på bedste vis. Med BEVÆG DIG KLOG ønsker vi at hjælpe dig lidt på vej.
Litteratur
Bentholm, A. (2022). ”At sikre inkluderende læringsmiljøer i idrætsundervisningen”. I Madsen, K. L. og Svendsen, A. M. (red). Fagdidaktik i idræt, s. 117-137. Frydenlund.
Christensen, A. B. og Høj, B. B. (2018). ”Bevægelse i fremtidens skole – fra udfordringer til muligheder”. I Jensen, J-O., Jørgensen, H. T. og Volshøj, E. (red). Motion og bevægelse i skolen, s. 225-241. Hans Reitzels Forlag.
Jørgensen, H. T. og Troelsen, J. (2017). Implementeringen af motion og bevægelse i skolen – et review af hæmmende og fremmende faktorer set i et lærerperspektiv. Studier i læreruddannelse og – profession, 2(2), 84-105.
Jørgensen, H. T. (2018). ””Bevægelse er når eleverne ikke sidder på en stol” – om læreres forståelse af motion og bevægelse i undervisningen”. I Jensen, J-O., Jørgensen, H. T. og Volshøj, E. (red). Motion og bevægelse i skolen, s. 117-134. Hans Reitzels Forlag.
Madsen, K. L. og Aggerholm, K. (2020). ”Den følelse kan jeg ikke skabe, hvis jeg bare står og fortæller” – Lærernes erfaringer med en handlingsorienteret tilgang til bevægelse i folkeskolen. Forskning og forandring, 3(1), 132-152.
Flere oplæg
Download opgaver til din undervisning
Det er gratis . Rigtig god fornøjelse.