Sundhed og bevægelse i et bredt perspektiv

BEVÆG DIG KLOG baserer sig på det brede, positive sundhedsbegreb (se fx Jensen, 2006) og Hvad er sundhed?. Den brede tilgang betyder, at både livsstil og levevilkår inddrages i diskussionen om sundhed. Den enkeltes sundhedstilstand og sundhedsfremmende tiltag skal dermed forstås i lyset af både individuelle livsstilsvalg (fx i forhold til rygning, kost og motion), og i lyset af de strukturelle rammer for sundhed (fx i forhold til mulighed for adgang til bevægelsesfremmende miljøer eller mental afstresning) (Jensen, 2006).

Den positive tilgang betyder, at der er fokus på sundhed som andet og mere end fravær af sygdom. Her peges i stedet på, hvad der skal være til stede, for at vi kan tale om sundhed, fx velvære eller livskvalitet eller ’det gode liv’ (Jensen, 2006). Dermed forstås sundhed som et element, der rummer både fysiske, psykiske og sociale elementer. 

Vores bevægelses- og sundhedskultur er på mange måder præget af et snævert og negativt syn på sundhed, hvor sundhed ses som et individuelt livsstilsvalg, der først og fremmest handler om at styrke den fysiske sundhed. 

Det gælder også i forhold til vores forståelse af bevægelse. Der tælles skridt og kalorier, og der oplyses og informeres om de negative konsekvenser af ikke at være fysisk aktiv. Det kan naturligvis være relevante områder at beskæftige sig med, men der er også god grund til at være opmærksom på denne tilgang og inddrage børn og unges egne perspektiver (Jensen, 2006). 

Mange børn og unge får deres informationer om sundhed på de sociale medier, og de er optagede af og bekymrede for deres udseende, vægt og sundhed (Wistoft, 2011). Men samtidig har mange børn og unge faktisk et bredt og positivt perspektiv på sundhed og er trætte af løftede pegefingre (Wistoft, 2011).

Derfor er der god grund til – og mulighed for – at man gennem arbejdet med bevægelses-aktiviteter i skolen kan udfordre nogle af disse problemstillinger. 

Helt konkret betyder det bl.a., at det er væsentligt at være opmærksom på det sprog, der bruges, når der tales om bevægelsens betydning for sundheden Det kan fx ske ved at italesætte, hvor fantastisk det er at mærke pulsen rulle derudaf og kroppen blive varm frem for at tale om kalorieforbrænding. 

Eller det kan være at sætte ord på den sociale glæde mange oplever, når de er engagerede i bevægelsesaktiviteter frem for at spørge til antal skridt. Det kan også være at fokusere på bevægelsesglæde og bevægelsens trivselsfremmende egenskaber frem for at fokusere på præstation eller konkurrence, som nævnt i Didaktiske principper for bevægelse i skolen.

BEVÆG DIG KLOG tager afsæt i det brede, positive sundhedsbegreb og forstår bevægelse som noget, der gavner os i både fysisk, psykisk og social forstand. Det betyder først og fremmest, at materialet arbejder ud fra, at der er sammenhæng mellem vores kropslige velvære og vores psykiske og sociale velvære. Vi bliver med andre ord ikke bare fysisk sundere af at bevæge os. Vi får bedre trivsel, vi styrker vores relationer, og vi bliver bedre til at koncentrere os – se nærmere i Bevægelse i skolen – hvorfor?