tema 3: Mad og måltider
Maddannelse og bevægelsesdannelse
Annemari Munk Svendsens
Man tænker tit på kost, når der tales om fysisk aktivitet. Måske fordi fysisk aktivitet og kost ofte knyttes tæt sammen i sundhedsfremmeindsatser, hvor fokus er på vægttab og på balancen mellem indtagne og forbrændte kalorier. Men skolen har ikke til opgave at sikre børns vægttab eller at lære børn om vægttab.
Skolens opgave er at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (Børne og undervisningsministeet, 2006), og derfor må kost og fysisk aktivitet også betragtes i et dannelsesperspektiv og som noget andet og mere end kalorieindtag og kalorieforbrænding.
Af den grund anvendes her ordet ’bevægelse’ frem for ’fysisk aktivitet’ og ’mad og måltider’ frem for ’kost’. Ligeledes anlægges der et holistisk perspektiv på de to områder, og der tages afsæt i et bredt og positivt sundhedsbegreb – se også Hvad er sundhed – og hvordan taler vi om den?
Vi vil i den forbindelse introducere to hovedbegreber, nemlig ’maddannelse’ og ’bevægelsesdannelse’.
Maddannelse
Maddannelse er et pædagogisk begreb, der anvendes til at sætte fokus på mad som noget andet og mere end kost, næring og kalorier. Det benyttes i flere og flere sammenhænge, herunder i skoler og daginstitutioner, hvor måltidet er en tilbagevendende begivenhed i løbet af dagen (Damgaard, Auning og Ruge, 2020).
Ifølge Carlsen (2016) handler maddannelse bl.a. om at træffe informerede, reflekterede og kvalificerede valg ift. til mad og måltider, men også om at kunne reflektere over maden som social faktor og æstetisk oplevelse. Habekost og Jørgensen (2019) peger bl.a. på, at arbejdet med sund mad bør have fokus på, at børn udvikler ”madmod og madglæde”, og de påpeger, at de sociale, strukturelle og fysiske rammer omkring måltiderne er vigtige.
Lærere og pædagoger kan i den forbindelse gøre sig overvejelser over:
- Hvad betyder måltidet for eleverne?
- Hvor og hvordan sidder vi, når vi spiser?
- Har vi god nok tid til at spise?
- Hvordan kan vi samtale om maden? Dens lugt, farver, smag, hvor den kommer fra, hvem der har lavet den etc.
- Hvordan balancerer vi opdragelse og glæde ved at spise?
- Hvordan skabes der en hyggelig atmosfære omkring spisningen?
(baseret på Habekost og Jørgensen, 2019 samt Carlsen, 2016)
Det er selvfølgelig ikke uvæsentligt, at eleverne lærer om ernæringsrigtig mad i de fag, hvor dette er en del af fagets formål. Pointen er blot, at måltider også er stærke sociale og kulturelle fællesskaber, og at sund mad ikke kun er den ernæringsmæssigt rigtige mad, men også den mad, der smager og dufter godt, er flot at se på, og måske også produceret og tilberedt på en bæredygtig måde (Habekost og Jørgensen, 2019; Damgaard, Auning og Ruge, 2020).
Bevægelsesdannelse
Begrebet ’bevægelsesdannelse’ bruges ikke så meget på dansk, men det er en fortolkning af hhv. begreberne ’physical literacy’ (se bl.a. Whitehead, 2001) og ’movement literacy’ (se bl.a. Standal 2018).
Movement literacy defineres af den norske forsker Øyvind Standal (2018) som det at ”realisere det potentiale alle har til at udtrykke sig i og gennem bevægelse og til at bruge basale bevægelsesmønstre med et bestemt formål i forskellige bevægelsesgenrer” (Standal, 2018, s. 57). Her er fokus – i lighed med maddannelsesbegrebet – på andet og mere end at udvikle motoriske færdigheder eller at forbrænde kalorier.
Bevægelsesdannelse handler også om at lade eleverne udforske kroppen og dens muligheder, at lære eleverne om forskellige bevægelsesgenrer og -miljøer og om at støtte dem i at blive kritiske forbrugere af bevægelseskulturer (Standal, 2018).
På den baggrund peger Standal på fire grundlæggende elementer, som læreren bør have fokus på:
- At undgå sammenligninger og vurderinger af eleverne og i stedet rette opmærksomheden mod elevernes oplevelse af at være i bevægelse.
- At undgå fokus på rigtige og forkerte bevægelser og i stedet fokusere på at udforske kroppens bevægelsesmuligheder.
- At undgå konkurrence og fokusere på samarbejde.
- At anvende evalueringsformer, der har fokus på processen.
(Standal, 2018, s. 63)
Som det fremgår, ligger disse punkter ikke langt fra de anbefalinger, der gives til at arbejde med bevægelse i dette materiale – se også Bevægelse i skolen – hvordan?
Disse perspektiver på mad og bevægelse ligger i tråd med et bredt og positivt syn på sundhed, hvor sundhed rummer både fysiske, psykiske og sociale elementer. Vi bevæger os med andre ord ikke kun for at tabe os eller holde vægten, men fordi det er sjovt at være sammen med de andre, dejligt at mærke blodet bruse i kroppen, spændende at udforske kroppen og skønt at blive bedre til noget. Vi spiser ikke kun for at få næring, men fordi det er dejligt at smage, se og dufte og at mødes med andre om måltidet.
Litteratur
Carlsen, H. B. (2016). Maddannelse. Narayana Press.
Damgaard, C., Auning, M. N. R. og Ruge, D. (2020). Maddannelse i pædagogik og didaktik – et inspirationsmateriale. UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole.
Habekost, E. R. og Jørgensen, V. (2019). Madleg – inspiration til daginstitutioner. Rådet for sund mad.
Standal, Ø. (2018).”Kropslig dannelse – “bevægelsesliteracy” som pædagogisk model. I Jensen, J-O., Jørgensen, H.T. og Volshøj, E. (red.). Motion og bevægelse i skolen, s. 55-69. Hans Reitzels Forlag.
Whitehead, M. (2001). “The Concept of Physical Literacy”, European Journal of Physical Education, 6(2), s. 127-138.
Flere oplæg
Download opgaver til din undervisning
Det er gratis . Rigtig god fornøjelse.